Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014, afslutningen af flere årtiers indsats i Afghanistan og Ruslands efterfølgende invasion af Ukraine i februar 2022 har på mange måder været et ”wake-up call” for Vesten, Europa og os i Norden.
Med ét er fokus på missioner i fjerne egne væsentligt reduceret og erstattet med et mere nært fokus. Begreber som ”territorial forsvar”, ”kollektivt forsvar” og ”afskrækkelse” fylder pludseligt mere og har fået en anden og mere alvorlig betydning end for blot få siden. Men hvad betyder det egentligt for det danske flyvevåbens rolle i en nordisk kontekst?
NATO er – og vil fortsat være – hjørnestenen i Danmarks sikkerhedspolitik, og er dermed dimensionerende for det danske Flyvevåben og den retning, som Flyvevåbnet skal udvikles i på lang og mellemlang sigt. I den sammenhæng er den nordiske dimension også meget vigtig.
Den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa medfører ændrede krav til Danmark som nation og til det danske Flyvevåben. Ud over den grundlæggende suverænitetshævdelse har de seneste års opgaver knyttet sig til at være ”expeditionary” og bidrage til international krisehåndtering som en af NATOs hovedopgaver. Fokus er nu igen i højere grad på individuel og kollektiv evne til forsvar i NATO, herunder vores evne til at forsvare det danske kongerige. Samtidig hermed skal Flyvevåbnets fortsat kunne støtte det øvrige samfund, også i krise, når der er særligt behov herfor.
For det danske flyvevåben betyder disse overordnede sikkerhedspolitiske rammer, at fokus først og fremmest skal være på løsning af de traditionelle luftmilitære opgaver, såsom Føring (AirC2), Kontrol over luften og luftforsvar, Efterretning, Overvågning and Rekognoscering (ISR), Lufttransport, Offensive operationer og støtte til øvrige værn og myndigheder.
Disse opgaver skal kunne løses nationalt og internationalt, på ordre eller på beredskab, og med et øget fokus på opgaveløsning i Østersøen, Nordatlanten og Arktis. Hertil kommer de stadig stigende krav til cyber- og informationssikkerhed.
Udviklingen af det danske flyvevåben
Nye udfordringer stiller nye krav til løsningen. NATO forsvarsplanlægning og NATO styrkemål sætter den overordnede retning for udviklingen af det danske flyvevåben. Der er mange ting, der skal genlæres, og som måske kræver andre værktøjer i værktøjskassen, end vi har aktuelt. Udgangspunktet er dog uændret, at luftmilitære styrker har en uovertruffen evne til at kunne indsættes geografisk fleksibelt og med meget kort varsel.
”The New Normal” stiller ikke blot krav om et skifte i vores mindset. Det stiller store krav til interoperabilitet, databehandling, forbindelsesmuligheder og muligheden for at dele information.
Danmark modtager i det kommende år sine første F-35 kampfly på dansk grund. Det bliver på mange måder en game-changer for det danske flyvevåben. Men en højteknologisk platform gør det ikke alene. ”5th generation” er så meget mere end et kampfly. Vi skal udvikle hele vores organisation til at drage nytte at de muligheder, der opstår.
Inden for en årrække modtager flyvevåbnet en række nye kapaciteter som en del af den danske politiske aftale om Arktis kapacitetspakke. Det betyder, at Flyvevåbnet bl.a. udrustes med nye sensorer, langtrækkende droner samt en styrket analysekapacitet.
Rummet og cyberspace er nye domæner for os. Fordelene og udfordringer ved begge har længe været kendt. Men det bliver vigtigere end før, at vi kan anvende, forsvare og dominere dem, da de udgør kritiske forudsætningerne for succesfuld indsættelser i fremtiden.
En anden kritisk forudsætning for succes er evnen til at indgå i Multi-domain Operations – ikke blot nationalt, men også internationalt. Dette både i alliancesammenhæng og med relevante partnere. Den, der først får skabt et fyldestgørende situationsbillede, hvorpå der kan besluttes og ageres, har overhånden i forhold til en modstanders evne til at handle.
Fælles for alle ovenstående områder er, at de alle baserer sig på data – eller rettere evnen til at producere, udveksle og anvende data. Heraf følger, at vi bør stræbe efter at kunne dele og anvende hinandens data.
Et stærkt nordisk samarbejde til gavn for os alle
Mens den politiske ramme defineres af de folkevalgte, og den strategiske ramme sættes af NATO, så er det flyvevåbnenes opgave at finde operative løsninger inden for det luftmilitære område. Her er et tæt samarbejde nøglen til succes.
Med øget regional specialisering i NATO samt Sverige og Finlands forventede indtræden i NATO, så ses der store potentielle muligheder i at styrke eksisterende samarbejder bl.a. i regi af det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO).
Et øget samarbejde inden for forsvarsplanlægning vil give mulighed for en grad af specialisering og vil gøre den samlede planlægning mere sammenhængende. Dette skal dog nøje balanceres med igangværende arbejder og eksisterende strukturer, da det ikke er i vores fælles interesse at etablere flere nye arbejdsfora end absolut nødvendigt. Fokus må være på effekt.
Vi har allerede taget skridt inden for uddannelse, træning og operativt samarbejde. Med ”the New Normal” som bagtæppe, så kan vi med fordel og udbygge dette samarbejde, hvor det giver bedst mening. Områder som interoperabilitet, dataudveksling, operativ integration og særligt uddannelse bør prioriteres.
Helt konkret kan dette omfatte daglig udveksling af information om vores indsættelser og operationer i endnu højere grad end i dag samt en videreudbygning af adgangen til hinandens luftrum og data over dette. Dette vil give en håndgribelig operativ effekt hér og nu.
Områder, der fra dansk perspektiv, ses særligt relevant er områder, hvor vi kan hjælpe hinanden direkte. Det kan være i fht. at udfylde kapacitetshuller eller lære af hinandens erfaringer f.eks. gennem udveksling af besætninger.
Uanset hvad fremtiden bringer, så er det min faste overbevisning, at et fortsat stærkt nordisk samarbejde mellem respektive nationers flyvevåben er til gavn for os alle.
Vi har en lang og stærk tradition for samarbejde bag os, som er baseret på fælles kultur og værdier. Dette udgør et stærk fundament for stærk nordisk Air Power i fremtiden.
Happy landings.
Foto: Steen Hartov / Det danske forsvaret
